150 kilometer nord for Barcelona ligger verdens bedste restaurant.
Den katalanske restaurant El Bulli er i hvert fald flere gange blevet kåret til denne prestigefyldte titel, og det skyldes ikke kun den gode smag, men en innovativ tilgang til hele madoplevelsen.
Det er den feterede indehaver og kok, Ferran Adriá, der om nogen har placeret El Bulli på verdenssamfundets gastronomiske læber. Restauranten er umådeligt populær, og bordbestillingen er et uhyre snævert nåleøje. Hvert år er der plads til omkring 8.000 gæster i løbet af sæsonen, men da over en kvart million ønsker bord, går langt hovedparten altså forgæves. Hver aften der der kun plads til 45 gæster og lige så mange kokke og tjenere.
Ekslusiviteten skyldes ikke kun det begrænsede antal af stole ved de eftertragtede borde, men også åbningstiderne. El Bulli har nemlig kun åbent for gæster i sæsonen fra april til oktober. Og det skyldtes ikke at chefkokkens team holder lang vinterferie, men derimod, at gastronomiens Georg Gearløs hele vinteren udforsker nye smagskombinationer.
Læs mere om den berømte restaurant i Girona på qxo.dk.
28.12.2007. 04:24